Børns udvikling

Vuggestue kontra dagpleje…. eller hjemmepasning

Tidligere skrev vi et indlæg om vuggestue kontra dagpleje. Har du ikke læst det kan du gøre det her

Efterfølgende havde vi nogle søde læsere der spurgte, hvorfor vi ikke havde nævnt hjemmepasning.

Derfor kontaktede vi Nathalie Tarp, som netop har valgt at passe sine børn derhjemme. Og hun har været så sød at fortælle sin historie. Og samtidig informere om hvilke fordele og ulemper der er ved denne løsning.
Så læs med herunder….

Gæsteblogindlæg af Nathalie Tarp

Før vi blev forældre, havde vi ikke tænkt over, at hjemmepasning var en mulighed. Det er så normalt i vores samfund, at forældre går på arbejde og sender børnene i institution, at det falder de færreste ind at vælge det hjemmegående liv. I de fleste tilfælde bliver det ganske enkelt taget som en selvfølge, at børn og forældre skal adskilles efter barsel.

Kort tid efter fødslen af vores datter blev vi da også opfordret af sundhedsplejersken til at skrive hende op til pasning. For mig virkede det ret malplaceret at tænke på adskillelse, da jeg stod der med mit lille nyfødte barn i favnen og var midt i ammeetablering, hormonkaos og fragmenteret nattesøvn. Men der røg en huskeseddel op på køleskabet, og vi tænkte, at vi nok ville ende med at vælge dagpleje til hende. Vi havde jo begge selv været i dagpleje som børn.
Som barselstiden gik, mærkede jeg dog en knude i maven ved tanken om at skulle adskilles fra min datter, og da jeg tilfældigvis stødte på hjemmepasning online, dykkede jeg hovedkulds ned i viden om små børns udvikling, tilknytningsadfærd og separationsangst. Det gik op for mig, at vi lever i et samfund, hvor børns behov i bund og grund tilsidesættes til fordel for arbejdsmarkedets krav. Små børn har brug for deres forældre, som er de primære omsorgspersoner, og ikke en lønnet, midlertidig, sekundær omsorgsperson. Min kæreste og jeg besluttede derfor at holde vores datter hjemme i hendes første 3 leveår, hvor den vigtige tilknytning finder sted.

Hun er nu knap 2 år, og det har uden tvivl været den helt rigtige beslutning for vores familie. Barslen gik naturligt over i det hjemmegående liv, og den eneste mærkbare forskel er min manglende indtægt. Vi kan fint klare os på min kærestes løn og mangler intet materielt, så længe midlerne prioriteres rigtigt.
Til gengæld mangler jeg et nabolag fyldt med andre hjemmegående forældre og børn. Det har derfor været vigtigt for mig at opsøge et fællesskab med andre lokale hjemmepassere, og via Facebook har vi dannet en meget harmonisk gruppe af børn og mødre, som mødes ugentligt.
Denne gruppe har været den afgørende faktor for, at jeg trives med at gå hjemme. Udover at vores børn er nogenlunde jævnaldrende og ikke går i institution, bygger vores fællesskab på andre værdier som fri amning og ifavnske principper. Det kan virkelig godt betale sig at bruge tid på at finde og nære den slags relationer, især når man træffer et normbrydende valg.

Selvom hjemmepasning er det rigtige valg for os, er det ikke nødvendigvis det rigtige for alle andre. Jeg forstår, at der kan være økonomiske udfordringer, og at det for nogle familier vil kræve benhård prioritering. Samtidig kan udsigten til en karrierepause virke uoverskueligt, fordi man så mangler faglige udfordringer og et kollegialt fællesskab. Det er fysisk og psykisk hårdt at være hjemmegående forælder, når man som moderne dansker lever i en isoleret kernefamilie uden det støttende stammesamfund, som mennesket oprindeligt havde omkring sig. Uden det nære fællesskab står man alene med alle de praktiske, følelsesmæssige og mentale opgaver, mens den anden forælder arbejder.
For os har fordelene ved hjemmepasning opvejet ulemperne. Vores datter får en rolig og nærværende start på livet, og vores parforhold er ikke presset af en stresset hverdag. Der ligger en stor frihed og glæde i at have masser af tid sammen og mulighed for at gøre dét, vi har lyst til. Min datter er kun lille én gang, og jeg føler mig enormt privilegeret over at være der til at opleve det hele sammen med hende.

Jeg er virkelig taknemmelig over, at vi fik mulighed for at træffe den beslutning, før barslen sluttede, så vi aldrig nåede at sende hende i pasning. Mange forældre når at starte på arbejde igen og opleve smerten og frustrationen ved at forlade et utrygt og grædende barn hos fremmede, inden de beslutter sig for at hjemmepasse.
Det kunne lige så vel have været mig. Det ærgrer mig, at det var ved en tilfældighed, at jeg opdagede begrebet hjemmepasning. Det burde omtales af sundhedsfagligt personale og ikke mindst vores regering som en ligeværdig – hvis ikke den foretrukne – mulighed. Vi har al den videnskabelige evidens og de personlige beretninger, der skal til, for at skabe et samfund med børns behov i centrum og mere respekt for omsorgsarbejdet.
Lad os sørge for, at det sker.

Kort oprids af fordele og ulemper ved hjemmepasning, som jeg ser det:

Ulemper
– muligvis ensomhed og overvældelse
– økonomisk prioritering med færre midler
– karrierepause og mangel på kollegialt fællesskab/faglig udvikling medmindre man kan tage deltid eller arbejde hjemmefra

Fordele
– nærvær og uforstyrret tilknytning ml. barn og forældre
– frihed
– ingen/minimum af stress og jag
– forældre skal ikke tage fri ved sygdom
– mere overskud og tid sammen som familie
– forældre oplever alle barnets milepæle først
– amning kan fortsætte uforstyrret
– mulighed for et meningsfyldt fællesskab med ligesindede

Se evt mere om Nathalies hverdag som hjemmepasser på Instagram @nathalie_tarp

Kommentarer lukket til Vuggestue kontra dagpleje…. eller hjemmepasning